Skou Gruppen

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Skou Gruppen Skou Gruppen er en entreprenørvirksomhed, der udfører murer-, tømrer-, snedker og glarmesteropgaver. Medlem af Dansk Byggeri og omfattet af Byg Garanti.

Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer-, snedker- og mureropgaver for professionelle kunder. Vi har også vores egen glarmester. Skou Gruppen håndhæver de gamle håndværkstraditioner og kvalitetsbyggeri. Vi har speciale i at udføre komplicerede renoveringer og ombygninger med respekt for bygningernes kulturarv. Vi er kendt for ikke blot at være de udførende håndværkere, men også for at være sparringspartner for bygherre og rådgiver. En kompetence vi har, fordi vores byggeledere både har praktisk og teoretisk erfaring med byggeri. Vi har flerårige serviceaftaler med mange kommuner i hovedstadsområdet og med Region Hovedstaden, Forsvaret samt EU's Miljøkommission. Desuden arbejder vi for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 ansatte, som alle taler dansk og er ansat på danske overenskomster. Vi udfører projekter i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm. Vi lægger vægt på at være aktive i vores lokalmiljø og støtte mennesker, der har brug for det. Derfor har vi gennem tiden været involveret i forskellige integrationsprojekter, vi deltager i uddannelseskaravaner og støtter lokale kultur- og sportslige arrangementer. Har du spørgsmål til Skou Gruppen, er du velkommen til at skrive en mail på [email protected]. På samme mail modtager vi også gerne uopfordrede ansøgninger fra lærlinge, svende og byggeledere, der sætter en ære i at lave kvalitetsarbejde, sætter pris på lærerige udfordringer og er god til at samarbejde med både kolleger, kunder og leverandører. Se mere på www.skougruppen.dk

♻️🏗️ Fem bygninger. Ét fælles mål: mindre energiforbrug og lavere CO₂-aftryk.Snart afleverer vi en omfattende energireno...
30/10/2026

♻️🏗️ Fem bygninger. Ét fælles mål: mindre energiforbrug og lavere CO₂-aftryk.

Snart afleverer vi en omfattende energirenovering af tre sportshaller og to institutioner for Ballerup Kommune. Projektet omfatter blandt andet nye tage, efterisolering, nye ovenlys, vinduer, facader og ventilationsløsninger.

Bygningerne er forskellige, men ambitionen er den samme: at reducere energiforbruget, forbedre indeklimaet og skabe bedre rammer for de mennesker, der bruger bygningerne hver dag.

Læs mere om projektet, som vi gennemførte i totalentreprise for Ballerup Kommune, og AI Arkitekter & Ingeniører var med som rådgiver og arkitekt. 👇

https://skougruppen.dk/ballerup-kommune-reducerer-co%e2%82%82-med-energirenovering/

🏗️ Renovering af bygning 41, Høvelte Kaserne:Vi er gået i gang med det største projekt, vi hidtil har udført for Forsvar...
21/10/2026

🏗️ Renovering af bygning 41, Høvelte Kaserne:
Vi er gået i gang med det største projekt, vi hidtil har udført for Forsvaret under vores fireårige rammeaftale med Etablissements- og Terrænkommandoen.

På Høvelte Kaserne skal bygning 41 gennemgå en omfattende modernisering, der skal skabe bedre og mere tidssvarende rammer for de værnepligtige.

Projektet omfatter blandt andet nye baderum, nye værelser og kommandokontorer samt renovering af gulve, ventilation og elinstallationer. På sit højeste vil 15-20 håndværkere være beskæftiget på byggepladsen, og alle faggrupper kommer i spil.

"Vi er stolte over den tillid, Forsvaret viser os. Det er en opgave, hvor både faglighed, planlægning og godt samarbejde bliver afgørende for at nå i mål med et godt resultat," siger viceadm. direktør Jesper Nicolaisen.

Samtidig er projektet endnu et eksempel på det tætte samarbejde, vi har opbygget gennem rammeaftaler. I øjeblikket har vi mere end 50 mindre og større opgaver i gang på Forsvarets ejendomme på Sjælland.

Vi ser frem til et godt projekt og til at aflevere den moderniserede bygning 41 i juli 2027.

251 boliger. Seks etaper. Mere end to års byggearbejde: 🏘️Vi har nu afleveret energirenoveringen og moderniseringen af B...
14/10/2026

251 boliger. Seks etaper. Mere end to års byggearbejde: 🏘️
Vi har nu afleveret energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven i Glostrup for Glostrup Boligselskab.

Projektet har omfattet modernisering af 248 eksisterende boliger, etablering af tre nye boliger og omdannelse af 26 boliger til tilgængelighedsboliger.

Samtidig er hele bebyggelsen blevet opdateret med nye tage, vinduer og døre samt totalrenoverede badeværelser.

En stor del af arbejdet er gennemført, mens beboerne fortsat har boet i deres hjem. Det har krævet tæt koordinering og et stærkt samarbejde mellem alle projektets parter.

"Når man arbejder med en renovering af den her størrelse, opstår der altid udfordringer undervejs. Vi har taget læring med fra én etape til den næste og dermed sikret et godt forløb i projektet," siger vores projektleder Roland Hansen.

Tak til Glostrup Boligselskab, KUBEN Management, Nordic Office of Architecture Norway, Thranekær København (tidligere Dominia Rådgivende Ingeniører) og alle involverede håndværkere for et godt samarbejde – og et resultat, vi kan være stolte af!

👉 Læs mere om projektet: https://skougruppen.dk/251-boliger-moderniseret-i-birke-boegeskoven/

Modernisering og fremtidssikring fra kælder til kvist ✨Skou Gruppen afleverer nu den gennemgribende renovering af Bygnin...
09/10/2026

Modernisering og fremtidssikring fra kælder til kvist ✨
Skou Gruppen afleverer nu den gennemgribende renovering af Bygning 60 på Høvelte Kaserne – en markant rød murstensbygning med central placering ved kasernens mindeplads og vigtige funktioner for Forsvarets medarbejdere.

Projektet har omfattet nye fuger i facaderne, omfangsdræn, isolering, ventilation, nye døre og vinduer samt omfattende indvendige arbejder med nye gulve, lofter og omfattende malerarbejde.

”Bygningen har fået bedre ventilation, bedre akustik, bedre lysforhold og et markant forbedret indeklima. Det mærker man straks, når man kommer indenfor. Jeg er også meget tilfreds med samarbejdet med Skou Gruppen, som har været meget positivt gennem hele forløbet," siger Kenn Jørgensen, bygningskonstruktør og projektleder på Kapacitetscenter Høvelte.

Tak til Kenn Jørgensen – og til Forsvaret og Etablissement- og Terrænkommandoen – for et godt samarbejde om endnu et projekt på Høvelte Kaserne. 👏

Også tak til vores afdelingsleder Michael Mortensen og de dygtige byggeledere og håndværkere, som har været med til at realisere projektet. 👏

Sikkerhed, fællesskab og masser af energi 👷‍♂️🦺🏀Den 6. oktober var alle Skou Gruppens lærlinge samlet til lærlingedag me...
07/10/2026

Sikkerhed, fællesskab og masser af energi 👷‍♂️🦺🏀
Den 6. oktober var alle Skou Gruppens lærlinge samlet til lærlingedag med fokus på faglig udvikling, arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab.

"Lærlingedagen er både faglig og social, for vi går op i, at vores lærlinge – erfarne som nye – får et godt netværk og fællesskab, selvom de i dagligdagen er fordelt på forskellige projekter og byggepladser," siger Martin Skou Heidemann.

Dagen begyndte hos VELUX i Hørsholm, hvor lærlingene blev budt på morgenmad og efterfølgende fik produkttræning. Kristian Weber fortalte om VELUX’ produkter og delte sin viden og erfaring med de fremmødte.

Herefter satte Isobel Sommer fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed i byggebranchen. Budskabet var klart: Sikkerhed kommer altid først, og et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar.

"Arbejdsmiljø og sikkerhed er noget af det vigtigste, vores lærlinge skal tage med sig videre i deres arbejdsliv. Ingen må have så travlt, at de går på kompromis med sikkerheden," siger Jesper Nicolaisen.

Efter den faglige del blev tempoet sat op hos Hørsholm 79ers Basketball Aps, hvor Katrine Hounsgaard Velosa stod for træning og teambuilding. Her blev der arbejdet med samarbejde, kommunikation og holdånd på en sjov og aktiv måde.

👏 En stor tak til Kristian Weber, Isobel Sommer, VELUX, Katrine Hounsgaard Velosa og Hørsholm 79’ers for en inspirerende dag fyldt med læring, fællesskab og god energi.

Stort tillykke til Natascha! 🏅I fredags modtog Natascha sit svendebrev som tømrer på U/NORD Hillerød Tekniske Skole, og ...
28/09/2026

Stort tillykke til Natascha! 🏅
I fredags modtog Natascha sit svendebrev som tømrer på U/NORD Hillerød Tekniske Skole, og det skete med et ekstra flot resultat:

👏 Natascha fik en sølvmedalje for sin præstation ved svendeprøven.

”Det overrasker mig ikke, for Natascha har i sin læretid altid haft en stor faglig nysgerrighed og udført rigtig godt håndværk. Det har været en fornøjelse at følge hendes udvikling fra lærling til færdiguddannet tømrersvend,” siger viceadm. direktør Jesper Nicolaisen.

Jesper var sammen med servicechef Michael Mortensen med til at ønske Natascha tillykke med svendebrevet og den flotte bedrift.

🛠️💪 Hos Skou Gruppen er vi stolte af at uddanne fremtidens håndværkere, og det glæder os altid ekstra meget, når en lærling afslutter sin uddannelse med så flot et resultat.

Stort tillykke med svendebrevet og sølvmedaljen, Natascha. 🎉🥳

Vi glæder os til at følge din videre rejse som tømrer!

🎉🏆 BYENS BEDSTE ARKITEKTUR 2026 🎉🏆Berlingskes pris for bedste arkitektur 2026 gik til Fælleshuset på Bispebjerg Hospital...
17/09/2026

🎉🏆 BYENS BEDSTE ARKITEKTUR 2026 🎉🏆
Berlingskes pris for bedste arkitektur 2026 gik til Fælleshuset på Bispebjerg Hospital! 🎊✨

"Vi kan slet ikke få armene ned. Hos Skou Gruppen er vi bare pavestolte af, at det visionære og modige byggeprojekt har fået prisen," siger vores adm. direktør Martin Skou Heidemann og tilføjer:

"Det var en fornøjelse for vores medarbejdere at gennemføre projektet for Center for Ejendomme, Region Hovedstaden og Bispebjerg Hospital sammen med BBP Arkitekter A/S og DOMINIA Rådgivende Ingeniører. Byggeriet sætter nye standarder for bæredygtigt byggeri – og prisen viser, at store ressourcehensyn og sublim æstetik godt kan forenes."

Fælleshuset er skabt som hospitalets nye samlingssted for læring, forskning og videndeling 📚🔬💡. Samtidig forener bygningen Bispebjerg Hospitals arkitektur med nye byggemetoder, trækonstruktioner 🌳 og genbrug af materialer ♻️.

Stort tillykke til alle de dygtige samarbejdspartnere, der har været med til at gøre projektet til virkelighed 👏🎉🙌

https://www.berlingske.dk/byens-bedste/her-er-vinderne-af-byens-bedste-2026

🏗️✨🏆

25 år i Skou Gruppen 🎉Den 10. september fejrer Roland Nøhr Hansen 25-års jubilæum hos Skou Gruppen. Roland var de første...
10/09/2026

25 år i Skou Gruppen 🎉
Den 10. september fejrer Roland Nøhr Hansen 25-års jubilæum hos Skou Gruppen.

Roland var de første seks år formand hos Skou Gruppen og har siden været en af vores meget erfarne byggeledere – han er en af vores kulturbærere og en central drivkraft på nogle af vores større renoverings- og hovedentrepriser.

Han har været med på alt fra renovering af større boligforeninger til etablering af ny akutafdeling på Hillerød Hospital og Sillebroen Shoppingcenter i Frederikssund.

Lige nu er han ved at afslutte vores renovering af Birke-/Bøgeskoven for Glostrup Boligselskab. Et projekt han har stået for sammen med sin faste makker, byggeleder Allan Rudolf Pedersen.

"Vi går op i, at projekterne skal være gode for både bygherrer, underentreprenører, håndværkere og Skou Gruppen. Det ligger i vores firmakultur, og det er sådan, vi får projekterne til at lykkes," siger Roland.

Vi siger stort tillykke med jubilæet og tak for 25 års godt samarbejde indtil videre!

https://skougruppen.dk/25-aar-med-haandvaerk-mennesker-og-byggepladser/

🏛️ Nye tagboliger på øverste hylde i København:📍 Bag Det Kongelige Teater og få skridt fra Kongens Nytorv udvikler vi nu...
02/09/2026

🏛️ Nye tagboliger på øverste hylde i København:
📍 Bag Det Kongelige Teater og få skridt fra Kongens Nytorv udvikler vi nu tre nye eksklusive tagboliger i den bevaringsværdige ejendom på Tordenskjoldsgade 19.

🏗️ Det tidligere tørreloft omdannes til moderne boliger på 95-130 kvadratmeter med indbyggede tagterrasser, store lysindfald og udsigt over Københavns tage – flere steder med kig mod havnen.

Projektet omfatter også nyt skifertag, elevator til alle etager, modernisering af kælderen og totalrenovering af stueetagen, hvor en ny restaurant snart åbner i samt Madklubben.

”Vi skaber boliger med alle moderne bekvemmeligheder, men med den særlige karakter og rumoplevelse, som kun tagboliger i historiske ejendomme kan tilbyde,” siger vores adm. direktør Martin Skou Heidemann.

”Tordenskjoldsgade 19 er en arkitektonisk meget helstøbt ejendom med et rigt detaljeret murværk og en stærk historisk identitet. Vores opgave er at tilføje nye boliger på en måde, der respekterer bygningens oprindelige udtryk og samtidig skaber moderne og attraktive hjem,” siger arkitekt MAA Ulla Munk Beilin, partner og projektchef hos SBS Rådgivning.

✨ Byggetilladelsen er på plads, og byggestart forventes i efteråret 2026. De nye boliger forventes klar til indflytning i sommeren 2027.

Læs mere: https://skougruppen.dk/nye-tagboliger-med-historie-og-central-beliggenhed-i-koebenhavn/

Ny psykiatrisk akutmodtagelse giver patienterne ro:Patienter med behov for akut psykiatrisk hjælp kan nu blive modtaget ...
24/08/2026

Ny psykiatrisk akutmodtagelse giver patienterne ro:
Patienter med behov for akut psykiatrisk hjælp kan nu blive modtaget og behandlet i mere rolige og trygge omgivelser på Psykiatrisk Center Bornholm.

Skou Gruppen har som hovedentreprenør stået for ombygningen og indretningen af den nye psykiatriske akutmodtagelse, som blandt andet rummer ny hovedindgang, reception, venterum med aflåselige patientskabe, tre samtalerum og medicinrum.

Projektet har omfattet en gennemgribende ombygning med nye døre og vinduer, skillevægge, akustiklofter, gulve, maler- og elarbejde og udendørs anlægsarbejde.

Projektet er gennemført i samarbejde med HJB Byggeforretning ApS og STEENBERGs tegnestue aps som totalrådgiver for Center for ejendomme Region Hovedstaden.

”Den nye akutmodtagelse fungerer rigtig fint. Det har stor betydning, at vi kan tage imod patienterne i gode og rolige omgivelser,” siger René Jacobsen, psykiatrisk sygeplejerske på Psykiatrisk Center Bornholm.

Vi siger for det gode samarbejde og tak for lån af fotos fra den færdige akutmodtagelser fra Steenbergs tegnestue.

Læs mere om projektet: https://skougruppen.dk/ny-psykiatrisk-akutmodtagelse-giver-patienterne-ro/

Adresse

Kærvej 34
Hørsholm
2970

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 14:30

Telefon

+4545867404

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Skou Gruppen offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Skou Gruppen:

Genveje

Del

Udstyrsfirmaer i nærheden