Aalborg Broncestøberi

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Aalborg Broncestøberi Aalborg Broncestøberi – hvad får du her? Du får en faglig kompetent, stolt og personlig samarbejdspartner. Vi gør dine produktdrømme levende.
(1)

Se mere på www.aalborgbronce.dk

Tlf åbent dagligt mandag - torsdag kl. 7.00-16.00 fredag kl. 7.00-15.30
Udstillingen åben Torsdag kl 8.00-16.30 og fredag kl. 8.00-15.30
Andre tidspunkter efter aftale Vi er leveringsdygtige i højkvalitets støbninger i bronze, messing,
aluminium og aluminiumsbronze. Vi har skilte, bogstaver og tal i bronze på lager, der færdiggøres efter
kundens ønsker. I vores udstilling finder du et udvalg af brugskunst,
kunst, stenhuggerværktøj m.v. Du kommer med en idé, så går vi ind i processen mht. støbeforme, patinering og andre overfladebehandlinger – du er med i hele processen og får et unikt kvalitetsprodukt. Vi er fleksible, nyskabende, nytænkende og ikke mindst punktlige – altid med den gode personlige service og opfølgning. Med venlige hilsen

Lene Stefansen og Flemming Purkær

Plaketterne der deles ud hvert år af Landbrug og Fødevarer. De er skabt af os i vores lille støberi 🔥Når de skal aflever...
11/10/2026

Plaketterne der deles ud hvert år
af Landbrug og Fødevarer.
De er skabt af os i vores lille støberi 🔥

Når de skal afleveres har jeg desværre altid lidt travlt med selve opgaven, så vi får dem sjældent fotograferet.

Priserne

Slagter- og delikatesseprisen
Mejeriprisen
Frugt- og grøntprisen
Blev delt ud på fødevaredagen i september

Kantineprisen
Køkkenprisen
Bliver delt ud her i oktober

Årets ret med fisk og skaldyr
Årets ret med gris
Årets ret med ost
Årets ret med frugt og grønt
Bliver delt ud i november

Tillykke til alle prismodtagerne og tak for de gode råvarer og deres tilberedning 🙏🥰 🐷🐟🍎🥬🧀

Hilsner
Lene

Som bronzestøber er afstøbning af en mundingsprop i messing til de store kanoner på HMS Iron Duke en af de særegne opgav...
25/05/2026

Som bronzestøber er afstøbning af en mundingsprop i messing til de store kanoner på HMS Iron Duke en af de særegne opgaver,
som vi elsker at få ind i vores lille metalstøberi.

HMS Iron Duke var den Britiske admiral John Jellicoes flagskib i ”Jyllandsslaget” .
Jyllandsslaget er verdenshistoriens største søslag og blev udkæmpet i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Iron Duke er en af de største slagskibe som blev brugt under første verdenskrig.
Skibet slap uskadt ud af det historiske slag.

Vi fik til opgave at støbe den fine mundingsprop af i messing, som også originalerne var støbt i.
Sea War Museum i Thyborøn havde et af de et originale dæksler med til deres første udstilling, og da det skulle afleveres tilbage til England,
fik de lov af englænderne til at får have kopi. Den ligger nu i udstilling på Sea War Museum om Jyllandsslaget.

Naturligvis skulle der passes godt på originalen .. så den blev kørt fra Thyborøn .. og Flemming stod klar i støberiet til at lave formen mens der blev set til . det blev til timers arbejde og fælles frokost inden stafetten igen kunne køre sikkert retur til Thyborøn med originalen.
og vi nogle dage senere kunne støbe, slibe og polere det eksemplar der ligger i museet i Thyborøn

Sea War Museum har venligt lånt os et foto af to marinere som er i færd med at placere en mundingsprop i kanonen på Iron Duke, samt et foto af HMS Iron Duke.

Mundingsproppene blev kun brugt når skibet skulle fremvises, til daglig og når skibet var på vej til kamp, var der mere simple mundingspropper på kanonerne for at holde vandsprøjt ude af kanonløbet.

Jyllandsslaget udspillede sig fra den 31. maj til den 1. juni 1916 .. på 16 timer mistede Storbritannien og Tyskland tilsammen 8645 mand.
Ved Sea War Museum i Thybøron kan du besøge mindeparken for Jyllandsslaget i klitterne foran museet.
De 400 betonskulpturer i mindepariken er udført af Paul Cederdorf (1938-2026) vores mangeårige gode ven.

Vi holder meget af at vi i vores lille Metalstøberi i Svenstrup ved Aalborg får lov til at være med til, at bevare mange fortællinger visuelt i metal (bronze, messing og aluminium) for eftertiden.

kh Flemming Purkær og Lene Purkær Stefansen

Tak for opgaven og udlån af billeder til Sea War museum i Thyborøn

Så blev det 29 år ...Vi plejer da ellers at fejre det 🇩🇰😉sådan en lille fejring for os selv🙌❤️Tillykke og middag i byen....
28/04/2026

Så blev det 29 år ...Vi plejer da ellers at fejre det 🇩🇰😉
sådan en lille fejring for os selv🙌❤️Tillykke og middag i byen.
Sidste tirsdag blev det til 29 år.. men vi havde glemt det.. fuldstændigt. Det skal ikke ske igen :) :)

Vi Aalborg Broncestøberi er et lille metalstøberi, der støber i sandforme som i de gode gamle dage .. vores sand bliver frisket op og genbrugt.. alle opgaver i vores lille nordjyske bronzestøberi varetages på 29. år af Flemming og jeg... eller hedder det på 30. år nu?
Vi arbejder efter de gamle traditioner for håndværket.

Vi er dem, der har bygget støberiet siden 1997... ejere og håndværkerne bag alle opgaver vi udfører.
Støberiet og håndværket er vores hjertebarn.
På 30. år har vi rigtig mange gode referencer i ind og udland.
ofte glemmer vi at fotografere ;) .. men i påsken var vi forbi Christiansfeldt til et af de 6 store bronzeskilte for Unesco Verdensarven som vi støbte i 2025, de 5 øvrige var til Danmarks 5 ringborge.

Vigtigst er at vi elsker vort lille støberi af hele vores hjerte .. vi elsker alle alle de arbejdsopgaver vi har, al den kontakt vi har med mennesker og i det hele taget er vi taknemmelige for det aftryk at vi Flemming og jeg får lov til at sætte på verdenskortet med vores lille metalstøberi.

Vi støber i bronze, messing og aluminium. Vi hjælper altid kunden på vej i opgaven.

Der er ikke mange af vores slags tilbage

Adresse

Fabriksparken 9
Svenstrup
9230

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Aalborg Broncestøberi offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Aalborg Broncestøberi:

Genveje

Del