HSHansen a/s

Ring Rutevejledning Website

HSHansen a/s Kontaktoplysninger, kort og rutevejledning, kontaktformular, åbningstider, tjenester, bedømmelser, fotos, videoer og meddelelser fra HSHansen a/s, Byggematerialer, Randersvej 2B, 2, Silkeborg.

FACADER, VINDUER & DØRE
Vi har siden 1909 været leveringsdygtige i facadebranchen med produktleverancer, vinduer og døre, lukningsentrepriser, facadeentrepriser, renovering af facader og en lang række byggeprojekter af forskellig karakter.

🏙️ HSHansen vender tilbage til PostbyenVi er stolte af at kunne fortælle, at HSHansen har vundet facadeentreprisen på de...
23/10/2026

🏙️ HSHansen vender tilbage til Postbyen
Vi er stolte af at kunne fortælle, at HSHansen har vundet facadeentreprisen på de to nye cirkulære bygninger i Postbyens etape 3 i København.

Entreprisen udføres for 5E Byg A/S-Byg og omfatter cirka 7.000 m² facade og omkring 800 præfabrikerede HansenUnitAl-elementer til et 15 etager højt boligtårn og et cirkulært kontorhus.

For os er der noget særligt ved at vende tilbage til Postbyen. Vi har tidligere projekteret, produceret, leveret og monteret facaderne på områdets eksisterende tårne ... og nu får vi mulighed for at bringe vores erfaringer i spil endnu en gang.

De runde bygningsformer og de forskudte samlinger mellem etagerne på den højeste bygning gør projektet til en teknisk spændende og kompleks facadeopgave, som vi glæder os til at tage fat på.

👉 Læs hele pressemeddelelsen her: https://hshansen.com/da/nyheder/hshansen-vinder-facadeentreprisen-paa-to-nye-cirkulaere-bygninger-i-postbyen

Tak til 5E Byg A/S, Danica Ejendomme, DSB Ejendomsudvikling A/S, AART og Artelia Denmark for samarbejdet omkring projektet.



Visualiseringer: AART og Nor3d

Vi har for nylig kunnet fejre to 15-års jubilæer i HSHansen.Kaj Lykke Larsen og Dennis Karlsson har begge været en del a...
14/10/2026

Vi har for nylig kunnet fejre to 15-års jubilæer i HSHansen.
Kaj Lykke Larsen og Dennis Karlsson har begge været en del af virksomheden i 15 år, og gennem årene har de på hver deres måde opbygget en stor viden og erfaring, som har værdi i det daglige arbejde.

Kaj er vores regnskabschef og er kendt for sin store viden om HSHansen og sin evne til at huske både historik, detaljer og sammenhænge.
Han bidrager med faglighed, engagement og hjælpsomhed og er samtidig en kollega, der tager aktiv del i fællesskabet omkring arbejdspladsen.

Dennis er Service Manager og har gennem sine 15 år opbygget en omfattende erfaring med serviceopgaver og den praktiske del af arbejdet med vores løsninger.
Han er kendt som en stabil, hjælpsom og imødekommende kollega, som man kan regne med.

For os handler mange års erfaring ikke kun om anciennitet.
Det handler også om den viden, der bliver opbygget over tid, og som hver dag bringes i spil i samarbejdet med både kunder og kolleger.

Stort tillykke til Kaj og Dennis med de 15 år - og tak for jeres store indsats og mange år i HSHansen.

HSHansen har mere end 100 års erfaring med udvikling, produktion og montage af facadelukninger, vindues- og dørløsninger...
12/10/2026

HSHansen har mere end 100 års erfaring med udvikling, produktion og montage af facadelukninger, vindues- og dørløsninger.
Nu skal en ny bestyrelse være med til at sætte retningen for den næste fase i virksomhedens udvikling.

Læs vores pressemeddelelse her:
https://hshansen.com/da/nyheder/ny-bestyrelse-i-hshansen

𝗙𝗮𝗰𝗮𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗻𝗶𝗻𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗯𝘆𝗴𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻𝘀 𝗟𝗖𝗔 𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗲𝗿 𝗼𝗺 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗺𝗮𝘁𝗲𝗿𝗶𝗮𝗹𝗲𝘃𝗮𝗹𝗴.Levetid, transport, montage, energiforhold og ev...
30/09/2026

𝗙𝗮𝗰𝗮𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗻𝗶𝗻𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗯𝘆𝗴𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻𝘀 𝗟𝗖𝗔 𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗲𝗿 𝗼𝗺 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗺𝗮𝘁𝗲𝗿𝗶𝗮𝗹𝗲𝘃𝗮𝗹𝗴.

Levetid, transport, montage, energiforhold og eventuelle udskiftninger spiller også ind i det samlede regnestykke.

Og jo tidligere de forhold bliver en del af projekteringen, desto bedre mulighed er der for at vurdere konsekvenserne af forskellige facadevalg.

I vores nye artikel ser vi nærmere på, hvordan facaden indgår i bygningens LCA, og hvorfor LCA i stigende grad bliver en naturlig del af facadeprojekteringen.

👉 Læs artiklen her: https://hshansen.com/da/nyheder/facaden-i-bygningens-lca

Hvad er LCA i byggeriet, og hvilken betydning har facaden? Få overblik over livscyklus, CO₂e, EPD'er, materialevalg, levetid og facadeprojektering.

15 år med styr på tallene og kursen!Den 1. september kunne vi fejre Mia Floutrup Kristiansens 15-års jubilæum i HSHansen...
23/09/2026

15 år med styr på tallene og kursen!
Den 1. september kunne vi fejre Mia Floutrup Kristiansens 15-års jubilæum i HSHansen.

Som beregner spiller Mia en vigtig rolle i mange af de forespørgsler og tilbud, der danner grundlag for vores projekter.
Det kræver både overblik, grundighed og forståelse for de mange tekniske og økonomiske forudsætninger, der skal hænge sammen, før et tilbud kan sendes afsted.

Og her er Mia en af dem, man kan regne med.

Hun arbejder struktureret, er velforberedt og sørger for at spørgsmål, aftaler og forudsætninger er på plads, så der kan træffes beslutninger på et solidt grundlag.

Gennem 15 år har hun samtidig opbygget en stor viden om både HSHansen, vores løsninger og vores måde at arbejde på. En erfaring, der har stor værdi både i tilbudsarbejdet og i samarbejdet med kollegerne omkring hende.

Som Mia selv skrev efter fejringen:
“15 år flyver afsted, når man er i godt selskab. Med gode kollegaer er det jo ingen sag 😊”

Stort tillykke med de 15 år, Mia. Og tak for din store indsats, din grundighed og for at være med til at holde os på rette kurs.

17/09/2026

Vi kan åbenbart mere end at bygge facader ...

I weekenden rykkede Personaleforeningen generalforsamlingen til Universe Science Park, og efter den formelle del blev det tid til at teste nogle helt andre kompetencer end dem, vi normalt bruger i hverdagen.

Der blev bygget raketter, kørt på Segways, kæmpet mod stormen og udfordret både balance og højdeskræk.

Nogle klarede sig bedre end andre 😄

Heldigvis var der også tid til sandwiches i Pizza Planet, gode grin og hyggeligt samvær med kolleger og familier.

Det er sundt en gang imellem at mødes et sted, hvor samtalerne ikke kun handler om projekter, montage, tolerancer og deadlines.

Tak til alle, der var med til at gøre dagen til en rigtig god oplevelse.

Og bare rolig: Vi holder os indtil videre til facader frem for raketvidenskab 😉🚀

𝟰𝟱 å𝗿𝘀 𝗲𝗿𝗳𝗮𝗿𝗶𝗻𝗴 - 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗲𝗹𝘁 𝗽å 𝘁𝗼 𝘀𝘁æ𝗿𝗸𝗲 𝗛𝗦𝗛𝗮𝗻𝘀𝗲𝗻-𝗽𝗿𝗼𝗳𝗶𝗹𝗲𝗿I august kunne vi fejre to flotte jubilæer i HSHansen:Eddie Lees...
02/09/2026

𝟰𝟱 å𝗿𝘀 𝗲𝗿𝗳𝗮𝗿𝗶𝗻𝗴 - 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗲𝗹𝘁 𝗽å 𝘁𝗼 𝘀𝘁æ𝗿𝗸𝗲 𝗛𝗦𝗛𝗮𝗻𝘀𝗲𝗻-𝗽𝗿𝗼𝗳𝗶𝗹𝗲𝗿

I august kunne vi fejre to flotte jubilæer i HSHansen:

Eddie Leest rundede 25 år, mens Kent Bisbo kunne fejre 20 år i virksomheden.

Eddie begyndte i 2001 som montør hos Glasalu i Esbjerg og blev efter fusionen en del af HSHansens serviceafdeling.
Gennem 25 år har han opbygget en stor praktisk erfaring og været med til at løse mange forskellige opgaver for vores kunder.

Kent har gennem sine 20 år i HSHansen haft flere forskellige roller og arbejder i dag på tværs af salg og projekt på en række af vores større projekter.
Han bidrager med stor faglig viden og erfaring og er kendt for sin grundighed, sit engagement og sin evne til at følge opgaverne helt til dørs.

For en virksomhed som vores er mange års erfaring ikke kun et spørgsmål om anciennitet. Det er viden om materialer, løsninger, projekter og processer, som bliver opbygget over tid og delt videre mellem kolleger.

Stort tillykke til Eddie med de 25 år og Kent med de 20 år.

Og ikke mindst tak for jeres store indsats og mange år i HSHansen!

Når en kunde vender tilbage, er det ofte det bedste kvalitetsstempel!For to år siden udskiftede vi ruderne i sydfacaden ...
31/08/2026

Når en kunde vender tilbage, er det ofte det bedste kvalitetsstempel!

For to år siden udskiftede vi ruderne i sydfacaden på ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Nu er vi tilbage … denne gang på den store nordfacade.

Bygherre var så tilfreds med resultatet og samarbejdet på den første etape, at vi i efteråret 2025 blev bedt om at udføre den tilsvarende opgave på nordfacaden.

Opgaven er denne gang omkring 25 % større og samtidig mere kompleks. En adgangstrappe opdeler facaden i to niveauer, arbejdet foregår på et museum i fuld drift og i perioder kræver udførelsen afspærring af en af hovedindgangene.

Glasudskiftningen bygger videre på de erfaringer, der blev gjort på sydfacaden, hvor der gennem dialog og prøveruder blev fundet en løsning, som tager hensyn til både solpåvirkning, varmebelastning, kuldenedfald og facadens arkitektoniske udtryk.

Arbejdet på nordfacaden skrider planmæssigt frem.

For os er projektet samtidig en god påmindelse om noget helt grundlæggende i byggebranchen:
Langvarige kunderelationer skabes gennem godt håndværk, faglighed og ved at holde de aftaler, der bliver indgået.

Vinduer, døre og facader er blandt de bygningsdele, der dag efter dag udsættes for vind, regn, temperatursvingninger og ...
20/08/2026

Vinduer, døre og facader er blandt de bygningsdele, der dag efter dag udsættes for vind, regn, temperatursvingninger og almindelig brug.
Alligevel bliver vedligeholdelsen ofte først aktuel, når noget ikke længere fungerer, som det skal.

Løbende eftersyn handler først og fremmest om at opdage slitage og begyndende problemer, før de udvikler sig. Det kan være hængsler og lukkepunkter, der skal justeres eller smøres, tætningslister der skal kontrolleres, dræn der skal holdes fri, eller termoruder og glasisætning der bør efterses.

Det er relativt enkle forhold, men de har betydning for, om vinduer og døre fortsat fungerer korrekt og holder tæt. Samtidig kan regelmæssig vedligeholdelse være med til at forlænge komponenternes levetid og reducere risikoen for, at mindre problemer udvikler sig til større reparationer. Løbende vedligeholdelse bidrager dermed også til en længere levetid for de enkelte elementer og en mere stabil drift over tid.

Derfor giver det god mening at betragte vedligeholdelse som en naturlig del af bygningens drift og ikke kun som en reaktion på fejl.

En fast serviceaftale er én måde at systematisere arbejdet på. Hos HSHansen arbejder vi blandt andet med løbende funktionskontrol, justering og smøring af bevægelige dele samt kontrol af tætninger, glas og dræn. Efter gennemgangen kan ejendomsejeren samtidig få et bedre grundlag for at planlægge kommende vedligeholdelse og eventuelle udskiftninger.

Læs mere om vores serviceaftaler her:
https://hshansen.com/da/serviceaftale

18/08/2026

Hvordan forbedrer vi bygningen teknisk uden at gøre vinduerne visuelt tungere og ændre den arkitektur, vi egentlig ønsker at bevare?

Renovering af ældre bygninger handler om at forbedre bygningens ydeevne uden samtidig at ændre det arkitektoniske udtryk, der gør bygningen værd at bevare.

Det gælder ikke mindst vinduerne.

Det ses blandt andet i transformationen af tidligere industri- og erhvervsbygninger til boliger, kontorer eller domiciler. Her er store vinduespartier, slanke stålprofiler og karakteristiske sprosseinddelinger ofte en væsentlig del af bygningens oprindelige arkitektur.

Når vinduerne skal udskiftes, kan selv relativt små ændringer i profilbredderne derfor få stor visuel betydning.

HansenMillennium® blev oprindeligt udviklet netop til renovering og udskiftning af ældre stålvinduer.

På faste vinduesfelter er den synlige profilbredde helt ned til 28,5 mm.

Systemet giver samtidig mulighed for forskellige profiludtryk og sprosseløsninger, så proportionerne i den eksisterende facade kan fastholdes så præcist som muligt.

Indadgående opluk kan desuden udføres med skjult ramme, hvor den oplukkelige del praktisk talt ikke kan ses udefra. Dermed kan faste og oplukkelige felter få et mere ensartet facadeudtryk.

Samtidig er HansenMillennium naturligvis udviklet til at opfylde gældende energikrav, så de slanke proportioner kombineres med nutidige krav til vinduets tekniske egenskaber.

Læs mere om HansenMillennium her:
https://hshansen.com/da/hansen-millennium

Adresse

Randersvej 2B, 2
Silkeborg
8600

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når HSHansen a/s offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del