12/10/2026
Det har ikke gået stille for sig med CityZAS det sidste stykke tid, og I har været lige så vilde med det som os 🤗
Fra vi lancerede CityZAS tilbage i 2025 til Have & Landskab, har interessen for den elektriske ukrudtsbekæmper taget fart.
Sidenhen har CityZAS været vist frem til messen Maskiner under broen, og været centrum for en række demo-dage, hvor kunder har kunne se maskinen an i både Ringsted og Holstebro.
Ud over at skabe interesse og blive fremvist er CityZAS faktisk allerede i gang med sine første rigtige arbejdsopgaver i to kommuner. Og den har vist sig særdeles effektiv. Faktisk så meget, at borgerne antog, at der var begyndt at blive brugt kemi igen. Og det er netop dét, kemifri ukrudtsbekæmpelse skal kunne levere.
Næste stop er Agromek i slutningen af november – her kan du både møde os, og så tager vi selvfølgelig også maskinen med.
Kan du ikke vente så længe, er du mere end velkommen til at give os et kald og høre nærmere, om jeres muligheder med CityZAS. ☎️ Flemming Christensen - tlf. 21 67 10 18.