21/06/2026
Kl. 12 kniven # 3655 21. juni 2026
Der skal ske noget nyt. En gang imellem. Det er længe siden jeg har brugt tid på at skrive på denne side. Men der skal da lige en opdatering til på denne solhvervsdag.
Der kom lidt nyt fra værkstedet i går, og det er dagens billeder.
Den lille.
En af Pouls helt små klinger i lamineret stål. Fronten er narhvaltand og skæftet er pandebrask/horn fra moskusokse.
Mammuttanden…
En lille snittekniv Bladet er 3 cm. Skæftet er en rest mammutkindtand, der har ligget nogle år. Nu var chancen der… Kniven er lavet som en simpel brugskniv, hvor der ikke er frontstykke. Jeg fik boret hullet tilpas præcist til, at der ikke var grund til at lave fronten. Det er ikke så tit den slags sker.
Den blanke
Jeg sad og så på en af de efterladte klinger fra Frank. En fuldtangskniv uden stempel. Sikkert noget kinanoget. Men ok kvalitet. Der kan laves forholdsvis lidt lir på sådan en kniv. Det er jo bare at følge linjerne og slibe til. Jeg laver ind i mellem en fuldtangskniv, fordi der er efterspørgsel, og mest fordi de efterladte klinger skal bruges til noget.
Jeg var alene hjemme og skulle ikke tænke på støj og lugte. Så jeg satte to stykker titanium på og sleb dem ud på båndsliberen. Masser af gnister og støv. Herligt.
Skæftningen er lavet uden lim, men 5 stifter er banket i med stor kraft. De holder siderne fast. Nitterne er formentligt nysølv og har en helt anden farve end titanium. De ses derfor tydeligt. Der var plads til 6 nitter, men jeg valgte at lade den sidste stå ubrugt til en snor. Den må komme på, når kniven bliver færdig. Den mangler stadig noget pusning. Det må komme. Ridserne fra forarbejdningen på bladet skal også slibes væk.
Yin og Yang
Man kan lave et skæfte i to stykker træ, er er delt i den samme proces, for derefter at bytte plads og blive limet sammen igen. For at det ser godt ud, kan man lægge noget imellem, der giver et grafisk udtryk. Det gør noget ved synligheden og udtrykket. Her kom hvid mircarta i og sagerne blev limet sammen.
Fronterne er lavet i hvid kakkel. Noget bakkelitplastik. Holdbart, stabilt og farveægte. Hvidt. Så fint.
Klingerne er næsten ens. Jørn Sønderskov Christense er klingemageren. Modellen hedder 18.0 og 18.1. De er forholdsvis ens, men den ene, 18.0, har en slibning i overkanten af klingen.
De to knive ser ret ens ud, men er faktisk lavet på de to designs, der blev lavet i forarbejdet.
Det er for tidligt at tage stilling til hvad prisen på de to knive er, men lige nu koster en kniv 6.000 kr og de begge 5.000 kr. De skal sælges samlet. En bryllupsgave. En jordomrejse for to. To brødre. Til den bedste jagtkammerat og mig. En besejling af samhørighed. Derfor den urimelige prissætning.
Turistkniv
For nogle år siden var jeg på forårskøretur i Odsherred. Vi var på loppemarkeder. Jeg fandt en turistvare. En kamel skåret ud af fint thujarod. Kamelen var urimelig grim Prisen var absolut sort og lav. Den kom med hjem og blev skåret op til adskillige knive. Nu er der ikke meget tilbage. Dette var afskær og lige nok til midterstykket. Enderne er ligeledes turistsager. Noget afrikanerhoveder skåret i i stykker. Afskær og rester. Klingen er at Poul Strande. En lamineret sag af den store slags.
Den gedigne spraglede kniv
Jeg elsker enkelthed. Men nogle gange skal man gøre noget nyt. Pouls lækre damaskklinger er oplagte til masurbirk. Det står så godt til hinanden. De smukke mønsters dybde og uforudsigelighed ligger der, i det stykke arbejde, hvor smeden hele tiden har vidst, hvad der skulle blive resultatet. Fornemt eksklusivt arbejde.
Træet er masurbirk. Groet i Claus Bjergs have i Ruds Vedby. Kniven formgivet og pudset op til korn 400 og farvet sort. Tørret op. Slebet ned så det lyse igen kom frem. Derefter farve rød og slebet igen. I varm linolie og en enkelt pudsning. Der må følge flere, når olien kan bære det. Fronten er narhvaltand, hvor overfladen fra tanden er bevaret. Den samler skidt og snask, men kan vaskes i sæbe og med en tandbørste, når det bliver for meget. Tanden har spor efter brug i oceanet. Små flækker, der samlersnask. Det er en kontrast til det nye at det gamle stadig er med. En uperfekt verden. Det er … spraglet.
Den blå
26. november 2025 blev der lavet to skitser af denne kniv. Klingen havde jeg haft siden marts. Og i maj købte jeg skæfteklodsen af J&K Knivmaterialer. Begge stykker i den dyre ende. Men jo også fornemme sager. Klingen er en Finn Hampenbergsag. Den er mørk fra hærdningen. Den belægning kan pudses væk. Det hele kan gøres så blank så blank, men så mistes det rå look, som jeg på denne klinger værdsætter. Fronten er titanium. Det kan farves. Enten ved temperatur eller ved elektrolyse. Skæftet er elfenben. Mammut, der er sprækket og har været tæt på at gå til. Det er farvet. Og præcis denne farvning er der vidst ikke nogen der gør mere. Jeg så forrige år i Solingen et stykke – et – der lignede. I år var der ingen.
I går valgte jeg at tage den en skitse, og gå med den. Med i de overvejelser var at elfenbensstykke skulle saves ud med en lille rest, der giver mulighed for at lave manchetknapper til kniven. Herremode på den klassiske måde.
Kniven er ikke færdig. I stedet for den 4 mm stålstang der holder det hele sammen skal der sættes en 8 mm pin ind.
Kniven er endnu ikke limet. Den kan derfor skilles ad og delene kan ændres. Skal klingen være blank? Skal frontstykket omfarves? Skal den være blå?
Der er ikke skeder til dagens otte knive. Den 1. juli starter min sommerferie. Slutmålet for turen er Nordkapp, og så retur. Måske kan Kirkenæs nås. Så kan vi se til Rusland. Og så hjem igen. Turen foregår i Berlingobilen, der skal oplades mange gange undervejs. Det giver pauser i campinghytter og hoteller. Så kan læderværktøjet tages frem. Viven vil sikkert læse bøger. Jeg laver skeder i midnatssolens riger, mens mine batterier lades op. Jeg glæder mig vildt. Det er 3. gang vi sætter planer for at nå til Nordkapp. I påsken var vi på Gibraltar. Verdens skal ses.
