byggesagoglegeplads.dk

byggesagoglegeplads.dk Bygherrerådgivning, byggesagshåndtering og rådgivning for legepladsredskaber, hytter og huse

27/01/2023

Ildebrand!

Hen over de sidste par år har mange nok erfaret, at den kommunale sagsbehandling er blevet vanskeligere at bakse med, når det kommer til brandforskrifter: Skærpede krav angående brandforhold bliver mere og mere almindelige. Men hvad dækker kravene over, og hvad skal man være opmærksom på? I punktform kan du læse om det her.

✔ Brand- og konstruktionsklasse. Du kan risikere, at en kommunal byggesagsbehandler mener, du har indplaceret byggeriet i en forkert konstruktionsklasse. Det kan betyde, at man forlanger en anden placering, en anden størrelse af bygningen, og i værste fald forlanger de en omfattende brandredegørelse udarbejdet af en certificeret brandinspektør. Hyttestørrelse og placering er til at bakse med, men udarbejdelse af brandredegørelse er kostbar, så det skal man for alt i verden undgå.
✔ Brandveje. Det hører ikke længere til sjældenhederne, at man vil forlange angivelse af mål på afstanden fra det opførte til brandvejen. I mange tilfælde er det muligt at tage højde for det i forvejen, inden sagsbehandleren sender dig et mangelbrev på forholdet.
✔ Indsatstaktiske forhold. Den er svær, for hvad vil det sige, hvis kommunen forlanger dokumentation for, at du har taget højde for beredskabets mulighed for at kunne komme til at bekæmpe ildebrand? Men vid, at de kan finde på at forlange det i overensstemmelse med bygningsreglements vejledning til BR18, kap. 5 - brand, kapitel 5 om beredskabets indsatsmuligheder, jf. BR18 §10, stk. 2, pkt. 6.

Bidrag meget gerne til debatten i kommentarfeltet, vi glæder os til at høre din mening i den forbindelse.

1. januar 2023 træder nye regler i kraft. Der vil i det nye bygningsreglement være krav til dokumentation for livscyklus...
09/12/2022

1. januar 2023 træder nye regler i kraft. Der vil i det nye bygningsreglement være krav til dokumentation for livscyklusanalyse (LCA) og CO2-belastning, og jeg ville ønske, at vi kunne fortælle klart og præcist, hvordan du skal forholde dig i den henseende. Desværre har det endnu ikke været muligt at opstøve, hvilke implikationer det får for hytte- og legepladsleverandører, men du kan være forvisset om, at vi holder øje, og så snart vi er blevet klogere, deler vi den viden med dig. Du kan læse om de nye regler på https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/nyheder/arkiv/nyheder/2022/10/hvad-betyder-indforelsen-af-klimakrav-i-bygningsreglementet-for-dig/ og https://bpst.dk/da/Byggeri/Baeredygtigt-byggeri/NY-Klimakrav-i-bygningsreglementet %C3%A5-mere-at-vide

Men skulle du være klogere end os, må du meget gerne tippe os i kommentarfeltet, og indtil da vil vi gerne sige af hjertet tak for jeres interesse og ønske venner af huset glædelig jul 🎄 og godt nytår 🕸

Sikkerhed. Husets certificerede legepladsinspektør skal recertificeres hvert tredje år. Peter fra byggesagoglegeplads.dk...
29/09/2022

Sikkerhed. Husets certificerede legepladsinspektør skal recertificeres hvert tredje år. Peter fra byggesagoglegeplads.dk har været cert. inspektør siden 2010, og det er således femte gang, han er afsted. Denne gang i Ringsted med Bjarne Terndrup fra Dalpin - Dansk Legepladsinspektion som instruktør.

Legepladsinspektøren sikkerhedskontrollerer materialet til din byggesag. Der er sådan set ikke andre til at gøre det, og fordi legepladssikkerhedsstandarderne fornys hele tiden, skal du se til, at den hjælp du får til byggesagen involverer en certificeret legepladsinspektør.

ADVARSEL!Man skal ikke bare advare, med mindre der er noget at advare om. Noget alvorligt!Som I ved, er prisstigninger i...
07/09/2022

ADVARSEL!

Man skal ikke bare advare, med mindre der er noget at advare om. Noget alvorligt!

Som I ved, er prisstigninger i al almindelighed og på byggematerialer i særdeleshed et forhold, som man desværre skal arbejde med i det daglige. Meget lange ekspeditionstider på kommunernes byggesagskontorer er et andet forhold, som kan udfordre.

Det kan i særligt uheldige tilfælde betyde, at når du efter længere tids kommunal sagsbehandling får en byggetilladelse, ja, så kan den pris, du har lovet til kunden ikke længere holde. Og den situation skal man ikke stå i mange gange, før du som leverandør er mere eller mindre udfordret.

Jeg ved, at mange af kollegaerne i branchen har haft glæde af at blive mindet om det forhold. Og i byggesagoglegeplads.dk håber vi, at du også vil give det en tanke.

Jeg forstår godt, kunderne har svært ved at forstå det.Fra tid til anden får du helt sikkert spørgsmålet om, hvor vidt d...
02/09/2022

Jeg forstår godt, kunderne har svært ved at forstå det.

Fra tid til anden får du helt sikkert spørgsmålet om, hvor vidt det virkelig kan være rigtigt, at der skal en byggetilladelse til kolbøttestangen, sandkassen, madpakkehuset eller vippedyret? "Det er jo bare ..." eller "Da vi var børn!" eller "Ah, kan vi ikke liiige...!?".

Svaret er klart og utvetydigt: Med mindre der er tale om din egen parcelhushave, så skal du under alle omstændigheder overholde https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/16/Krav, og du skal under alle omstændigheder have alle myndighedsgodkendelser på plads, før du må etablere, ja, kolbøttestang, sandkasse, madpakkehus, vippedyr eller anden hytte/legepladsredskab. Det kan du sagtens fortælle dine gode kunder, for de forstår selvfølgelig sagtens, at det ikke er dig, der skriver landets love.

God weekend.

Regnvand. Du skal være opmærksom på, at man oftere og oftere kan opleve, at kommunen forlanger ekstra dokumentation for ...
20/08/2022

Regnvand. Du skal være opmærksom på, at man oftere og oftere kan opleve, at kommunen forlanger ekstra dokumentation for afledning af regnvand, når der skal bygges hytte(r).

Tilladelse til nedsivning gives efter miljøbeskyttelsesloven – og ikke BR18. Det fremgår af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 §38 hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg.

Desuden fremgår det af BR18 §77 at: Afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik. Samt stk. 2: at Tagvand skal holdes på egen grund.

I mange tilfælde vil man give tilladelse til, at ansøger kan få lov til at etablere nedsivning gennem permeable belægning (f.eks. græsplæne), men I kan slippe for meget ekstra besvær og ærgerlige udgifter, hvis I tager dette forhold til efterretning.

04/08/2022

Hjælp til byggesagen

Down Under. Du og dine skal være opmærksomme på, at når I graver ud til en legeplads, kan der være skjulte stik og ledni...
12/07/2022

Down Under. Du og dine skal være opmærksomme på, at når I graver ud til en legeplads, kan der være skjulte stik og ledninger under niveau 0. Vand, kloak, fiber, el, tele og hvad har vi har du faktisk ikke en kinamands chance for at identificere, før du går i gang med din opgave. Og dog. På Ledningsejerregisterets side https://ler.dk/Portal/P.1.Forside.aspx kan du for et endda meget beskedent beløb få overblik over, hvad der gemmer sig i jorden. Intet er mere irriterende for bygherre, kunder og ikke mindst dig, når du kommer for skade at grave et eller andet over, som sætter alt og alle bagud på tid og økonomi.
Ledningsejerregisteret har registret alle stik og ledninger. Undtaget er meget nye stik og visse private etableringer.

God arbejdslyst og sommer:)

Den Lille Forskel. Byggesagskontorerne skal udstede byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse i forbindelse med etabler...
24/06/2022

Den Lille Forskel. Byggesagskontorerne skal udstede byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse i forbindelse med etablering af legepladsredskaber, bålhytter og hvad har vi. Lovgrundlaget er identisk for alle forvaltninger, men det er vores klare opfattelse, at paragrafferne bliver udlagt forskelligt.
For at få en ibrugtagningstilladelse skal man nogen steder aflevere en anmærkningsfri installationsrapport fra en legepladsinspektør, andre steder ikke. Nogle kommuner forlanger certificeringspapirer eller statiske beregninger på redskaber og hytter, men ikke alle. Og endelig kan man sige - og her er vi ud over det byggejuridiske - at der er meget store forskelle på sagsbehandlingstider og ekspeditionsgebyrer.

Hvad er jeres erfaring med ligheder og forskelle mellem kommunernes byggesagsbehandling?

Undskyld. Det kan sagtens være, det er os hos byggesagoglegeplads.dk, som ikke er for skarpe. Det anerkender vi helt ude...
21/05/2022

Undskyld. Det kan sagtens være, det er os hos byggesagoglegeplads.dk, som ikke er for skarpe. Det anerkender vi helt uden forbehold. Men!
I lovgrundlaget (BR18) kan man læse, at "Drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige legepladsredskaber og -underlag, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, skal ske, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 358-365" Og de relevante bestemmelser i denne forbindelse er identisk med de standarder, I bygger efter, herunder DS/EN-1176, DS/EN 14974, DS/EN 16899 og DS/EN 15312.
Hvis det er sådan, at man "til enhver tid" skal overholde standarderne, må det betyde, at vi her arbejder med lovgivning med tilbagevirkende kraft. Og eksisterende legeredskaber som ikke kan gå anmærkningsfrit igennem legepladsinspektørens årvågne analyser må siges at være, ja, netop ulovlige. Eller hvad mener du?

Giv din mening til kende i kommentarfeltet, og deltag i en vigtig debat om forholdet mellem børns sikkerhed og lovgrundlag.

Ibrugtagning. Hvad er det, man gerne vil have, når der skal etableres legepladsredskab? Svaret er, at hele byggesagshånd...
08/04/2022

Ibrugtagning. Hvad er det, man gerne vil have, når der skal etableres legepladsredskab? Svaret er, at hele byggesagshåndteringen skal munde ud i en ibrugtagningstilladelse, og det er netop en sådan, du skal bruge, før børnene må tage legepladsredskabet i anvendelse.

En ibrugtagningstilladelse er en attest, der sikrer og dokumenterer, at alt fra byggelovgivning, bygningsreglement, miljøkrav, krav om brandsikkerhed og andre øvrige forskrifter er overholdt i dit byggeri, herunder etablering af legepladsredskaber. Og på mange måder er det noget af en prøvelse for tålmodigheden, for når redskabet bare står der klar til brug og alle formelle forhold er i orden, ja, så er ventetiden - ikke mindst for børnene - helt og aldeles ulidelig. Og man kan desværre ikke gøre så meget andet end at finde sig i leveringstiden

Adresse

Blommevej 4
Holbæk
4300

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 14:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når byggesagoglegeplads.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til byggesagoglegeplads.dk:

Del