19/06/2026
Samlet ansvar for bygværkerne på 3. Limfjord.
Vi er blevet tildelt Bygværkspakkerne Nord 1 (R42) og Nord 2 (R43) og har dermed det samlede ansvar for alle fem bygværkspakker på projektet – i alt 44 bygværker.
Det er en opgave, der forpligter. For det afgørende er ikke antallet af bygværker i sig selv, men evnen til at levere robuste, gennemførlige og veldokumenterede løsninger baseret på klare beslutningsgrundlag og et tæt samarbejde gennem hele projektforløbet.
Arbejdet bygger videre på den samarbejdsform, vi allerede har etableret med Vejdirektoratet. En fælles opstart, løbende dialog og tidlig håndtering af udfordringer er centrale elementer i en proces, hvor løsninger kan udfordres og forbedres i de tidlige faser.
I leverancen lægger vi blandt andet vægt på:
🔹 En struktureret tilgang til grænsefladestyring med brug af 3D-modeller, løbende kollisionskontrol samt tværfaglig koordinering og granskning gennem alle hovedfaser.
🔹 Et solidt og veldokumenteret beslutningsgrundlag, der understøtter rettidige valg og løbende optimering i tæt samarbejde med Vejdirektoratet.
🔹 En tydelig styring af projektets hovedgeometri i de tidlige faser for at sikre stabilitet og forudsigelighed i den videre projektering.
Erfaringerne fra bygværkerne syd for Limfjorden tager vi med videre i arbejdet med Nord 1 og Nord 2, hvor fokus fortsat er på kvalitet, fremdrift og løsninger, der kan realiseres i praksis.
Vi ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med Vejdirektoratet om at omsætte projektets kompleksitet til bygbare løsninger.