Unicon A/S

Ring Rutevejledning Website

Unicon A/S Unicon A/S er Danmarks førende producent og leverandør af færdigblandet beton hos både private og professionelle kunder.

Siden grundlæggelsen i 1926, har vi opbygget en stor teknisk ekspertise og et veldokumenteret produktprogram. Vi kan derfor levere skræddersyet betonløsninger til alle typer af byggeprojekter. Med 38 betonfabrikker kan vi som de eneste levere i hele landet og på grund af vores avancerede produktions- og logistik systemer, kan vi garantere beton i den rette kvalitet og levering til tiden. Vores brede sortiment af betonpumper og pumpetilbehør gør, at ingen støbeopgave er umulig. Vi gør det enkelt at bygge med ambition og vores målsætning er, at skabe ny inspiration til fremtidens byggeri via vores innovative betonløsninger.

23/10/2026

Der er forskel på beton – også når det gælder CO₂-aftrykket 🌱

Vidste du, at CO₂-aftrykket fra Unicons betonprodukter i gennemsnit ligger 31 % lavere end de generiske brancheværdier?

Vores nye CO₂-beregner gør det nemmere for bygherrer, rådgivere og entreprenører at sammenligne betonprodukter, undersøge deres CO₂-aftryk og finde den rette dokumentation.

Og forskellen er ikke kun teoretisk. På et aktuelt kontorbyggeri i Odense er det dokumenterede CO₂-aftryk fra den leverede beton mere end 50 % lavere end brancheværdierne. Det svarer foreløbig til en forskel på hele 55 ton CO₂ i byggeriets klimaregnskab.

🔗 Prøv vores CO₂-beregner her: https://co2beregner.unicon.dk/

Det er ikke hver dag, man får mulighed for at komme helt tæt på byggeriet af en kommende tunnel under Svanemøllebugten 🏗...
14/10/2026

Det er ikke hver dag, man får mulighed for at komme helt tæt på byggeriet af en kommende tunnel under Svanemøllebugten 🏗️

For nylig åbnede byggepladsen ved Nordhavnstunnelen dørene for besøgende til åben byggeplads og fernisering af den street art, der nu pryder byggepladshegnet på Svaneknoppen.

I strålende solskin kunne gæsterne opleve det omfattende anlægsarbejde på nært hold – og vi var selvfølgelig glade for også at se lidt Unicon-branding på pladsen 🔵⚪

Unicon leverer omkring 130.000 kubikmeter beton til Nordhavnstunnelen, og siden projektets begyndelse har vi arbejdet tæt sammen med BESIX og MT Højgaard Danmark om de betonløsninger, der skal være med til at realisere det markante infrastrukturprojekt.

Som en del af arrangementet har vi også bidraget som sponsor til udsmykningen af byggepladshegnet, hvor kunstnerne har fået frie hænder til at fortolke blandt andet vores logo 🎨

Tak til alle involverede for en flot dag – og for muligheden for at give offentligheden et kig ind bag hegnet på et projekt, vi er stolte af at være en del af.

📸 Fotos: Vejdirektoratet

🚛☀️ Mere end 700 elever lagde vejen forbi Transportens Dag på Aarhus Tech, hvor de kunne blive klogere på de mange uddan...
09/10/2026

🚛☀️ Mere end 700 elever lagde vejen forbi Transportens Dag på Aarhus Tech, hvor de kunne blive klogere på de mange uddannelses- og karrieremuligheder i transportbranchen.

Fra Unicon deltog vores HR-konsulent Emil, fabriksleder Casper og chauffør Niklas. Og selvfølgelig havde vi også en af vores spritnye 5-akslede roterbiler med.

Det gav anledning til mange gode snakke med nysgerrige unge om hverdagen som chauffør, livet på vejene og de mange muligheder, der findes i branchen.

Vi er glade for at kunne være med til at sætte fokus på transportfagene og forhåbentlig inspirere nogle af fremtidens chauffører 🙌

Tak til Aarhus Tech for en rigtig god dag!

𝗙𝗿𝗮 𝗴𝗿𝗮𝗱𝘂𝗮𝘁𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗦𝘂𝘀𝘁𝗮𝗶𝗻𝗮𝗯𝗶𝗹𝗶𝘁𝘆 𝗠𝗮𝗻𝗮𝗴𝗲𝗿 👏Stort tillykke til Camilla Hjørringgaard, som er udnævnt til Sustainability Man...
05/10/2026

𝗙𝗿𝗮 𝗴𝗿𝗮𝗱𝘂𝗮𝘁𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗦𝘂𝘀𝘁𝗮𝗶𝗻𝗮𝗯𝗶𝗹𝗶𝘁𝘆 𝗠𝗮𝗻𝗮𝗴𝗲𝗿 👏

Stort tillykke til Camilla Hjørringgaard, som er udnævnt til Sustainability Manager i Unicon.

Camilla begyndte sin karriere som graduate i koncernen og har siden 2021 arbejdet med produkter, klima og dokumentation hos os. Nu tager hun næste skridt.

Klima og miljø spiller en stadig større strategisk og kommerciel rolle i byggeriet og i vores forretning. Derfor har vi etableret den nye funktion Business Development & Sustainability, der skal knytte området endnu tættere til vores strategi og forretningsudvikling.

Her bliver Camilla en central del af et nyt tværgående team og får som Sustainability Manager mulighed for at bringe sin tekniske faglighed endnu tættere på både forretningen og vores kunders behov.

Gennem de seneste år har hun samtidig opbygget en stærk faglig profil og været en af vores stemmer udadtil - blandt andet da de skærpede klimakrav til nybyggeri skulle omsættes til konkret viden for kolleger, kunder og branche.

Tillykke med den nye rolle, Camilla - vi glæder os til at følge det næste kapitel 🙌

Betonbranchen er i bevægelse. Og ambitionerne er skruet op.I går var vores direktør Jesper Knudsen på scenen til Dansk B...
25/09/2026

Betonbranchen er i bevægelse. Og ambitionerne er skruet op.

I går var vores direktør Jesper Knudsen på scenen til Dansk Betondag 2026, hvor han satte ord på retningen i Dansk Betons nye femårige strategi Beton i Bevægelse.

Her er målet bl.a. at reducere betonbranchens CO2-aftryk med 90 procent i 2030 sammenlignet med 2019.

Det er et ambitiøst mål. Og det skal det være. Men omstillingen handler om mere end CO2.

For beton kommer fortsat til at spille en vigtig rolle i byggeriet af fremtidens Danmark. Derfor handler omstillingen både om at reducere betonens klimaaftryk og om at bruge materialerne klogere og holde dem i kredsløb længere.

I Unicon arbejder vi allerede i den retning – gennem løsninger med lavere CO2-aftryk, bedre dokumentation, øget genanvendelse og tæt samarbejde med kunder og resten af værdikæden.

Tak til Dansk Betonforening for en fagligt stærk dag og for at samle branchen om både de fremskridt, der allerede er sket, og den opgave, der stadig ligger foran os 🤝

Når teori møder praksis 👷‍♀️📚For ganske nylig havde vi besøg af 40 studerende fra 3. semester på diplomingeniøruddannels...
17/09/2026

Når teori møder praksis 👷‍♀️📚

For ganske nylig havde vi besøg af 40 studerende fra 3. semester på diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik på SDU i Odense.

Dagen begyndte med en introduktion fra vores Product Development Manager Henrik Slot, som tog de studerende med gennem betonens historie og fortalte om blandt andet blanding, materialer og CO2-aftryk.

Bagefter viste vores fabriksleder på Fyn, Hanne Schou Koldborg, rundt på fabrikken, i laboratoriet og ved blandestationen, så de studerende kunne komme helt tæt på, hvordan beton bliver udviklet, testet og produceret i praksis.

Det blev en rigtig god dag med masser af nysgerrighed og gode spørgsmål fra de kommende ingeniører.

Tak for besøget til hele holdet fra SDU - vi håber, I tog lidt mere betonviden med hjem, end I ankom med 😊

Fra fundament til sammenstøbning med udsigt til Guldborg Sund ☀️Sidste efterår delte vi billeder fra en af de helt store...
14/09/2026

Fra fundament til sammenstøbning med udsigt til Guldborg Sund ☀️

Sidste efterår delte vi billeder fra en af de helt store støbedage på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster, hvor vi leverede 850 m3 beton til én samlet støbning i samarbejde med GVL Entreprise A/S.

Hen over sommeren var vores pumpefører Jack tilbage på projektet – denne gang helt oppe på toppen af den nye sengebygning for at være med til en sammenstøbning.

Og som Jack selv skrev, da han sendte billederne hjem:

“Sammenstøbningen og udsigten er fantastisk.”

Med sommervejret over Guldborg Sund er det svært at være uenig.

Tak til Jack for billederne – og til CRH Montage for det gode samarbejde om elementmontagen 🤝

📸 Se udsigten fra arbejdspladsen herunder.

Vil du være med til at omsætte strategi til handling i Unicon? 🔵⚪Vi søger en ny Business Development Manager, der skal s...
10/09/2026

Vil du være med til at omsætte strategi til handling i Unicon? 🔵⚪

Vi søger en ny Business Development Manager, der skal stå i spidsen for vores nyetablerede funktion Business Development & Sustainability.

Rollen får en central placering i Unicon og skal være med til at skabe endnu stærkere sammenhæng mellem vores strategiske prioriteter, forretningsudvikling, grøn omstilling og den tværgående eksekvering i organisationen.

Du får blandt andet ansvar for at drive og understøtte strategiske initiativer og projekter, udvikle og følge op på vores strategi og projektportefølje samt understøtte ledergruppen.

Samtidig bliver du leder for et nyt team med stærke kompetencer inden for projektledelse, bæredygtighed, træning og administration.

Stillingen har arbejdsplads i Vejle og refererer direkte til vores Managing Director, Jesper Knudsen.

Er det dig – eller en i dit netværk?

👉 Læs mere om stillingen og søg her: https://unicondk.easycruit.com/intranet/unicondk/vacancy/3657167/130135?iso=dk

11/08/2026

Hendes far kørte lastbil, så hun voksede op med historier fra livet på vejene. Senere satte Tina sig selv bag rattet i en af de blå- og hvidstribede lastbiler 🔵⚪

I en ny film fra Transporterhvervets Uddannelser giver Tina, der arbejdede hos os, da filmen blev optaget, et indblik i hverdagen som betonchauffør og i et fag med både ansvar og masser af kontakt med mennesker.

Og hun har også en klar opfordring til andre kvinder, der overvejer branchen: Giv det en chance 💪

Vi er glade for, at Tina havde lyst til at dele sin historie og være med til at vise nogle af de mennesker og fagligheder, der hver dag får beton og byggeri til at hænge sammen.

Tak for indsatsen hos os, Tina - og tak til Transporterhvervets Uddannelser for at sætte fokus på mulighederne i transportfagene 🙌

🎥 Se filmen herunder.

Vi makker me’et 🔧Når man har leveret beton i 100 år, samler man også på gode historier.En af dem handler om Villy, der v...
29/07/2026

Vi makker me’et 🔧

Når man har leveret beton i 100 år, samler man også på gode historier.

En af dem handler om Villy, der var værkfører i Aalborg og ifølge fortællingerne både var en dygtig mekaniker og en mand af få ord.

På et tidspunkt var man i gang med at bygge et transportbånd på en bil - et nyt “vidunder”, som der blev talt en del om.

Derfor blev Villy kaldt ind til et bestyrelsesmøde for at fortælle, hvordan arbejdet skred frem.

Hele bestyrelsen sad klar og ventede på en teknisk forklaring.

Villy kiggede på dem og svarede kort:

“Vi makker me’et.”

Og så var det emne ligesom uddebatteret.

Nogle gange er de korteste svar også de bedste, og den dag i dag foretrækker vi stadig at lade vores innovative løsninger og projektreferencer tale for sig selv 😤

—
Dette opslag er en del af en serie, hvor vi sætter fokus på glimt fra Unicons 100 år lange historie, som er indsamlet og gengivet af repræsentanter fra Unicons seniorklub i bogen: Fra drøm til virkelighed - historien om Unicon.

Adresse

Amager Fælled

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Unicon A/S offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del